Interesseområde
Interesseområdet definerer det geografiske område, inden for hvilket LER-Assistent modtager og besvarer graveforespørgsler. Der kan tilknyttes ét eller flere interesseområder til samme LER-Assistent-opsætning — fx ét pr. forsyningsart.
Præcise og veloptimerede interesseområder reducerer antallet af unødvendige forespørgsler (fx “Ingen ledninger i graveområde”) og sparer transaktioner — med færre forespørgsler at behandle og et mindre CO₂-aftryk til følge.
Tre metoder til vedligeholdelse
| Metode | Beskrivelse |
|---|---|
| GML-fil fra LER | Den enkleste metode. Download et interesseområde fra ler.dk som GML-fil og importer det her. Ændringer kræver ny download og reimport. |
| Manuel redigering | Interesseområderne vedligeholdes som GIS-lag i Map Connect eller QGIS. Geometrien kontrolleres og kopieres automatisk til LER hver aften/nat, og interesseområdet på ler.dk opdateres tilsvarende. |
| Fuldautomatisk | Anbefalet metode. Hver nat genberegnes interesseområderne automatisk på baggrund af aktuelle ledningsdata — typisk en 50 m buffer på alle ledninger — og uploades til LER. |
Uanset valg af metode importeres interesseområdet første gang som GML-fil fra LER-portalen.
Import af interesseområde
Hent det ønskede interesseområde fra ler.dk som GML-fil og træk filen til dropfeltet i LER-Assistent. Geometrien importeres og interesseområdet aktiveres. Værdier og indstillinger sat op på ler.dk overføres automatisk.
Oversigt over interesseområder

- Grønt flueben — interesseområdet er korrekt importeret med geometri fra GML-filen
- To pile i rundkreds — interesseområdet vedligeholdes af en tabel i LER-Assistent og synkroniseres automatisk til ler.dk
Detaljer og indstillinger
Klik på et interesseområde for at se og redigere dets indstillinger.
Den øverste del viser systemegenskaber hentet fra ler.dk — disse kan ikke redigeres her. Kontakt Geopartner eller foretag ændringerne direkte på ler.dk og reimporter GML-filen bagefter.

De redigerbare systemindstillinger er:
| Indstilling | Beskrivelse |
|---|---|
| Aktiv | Markér for at modtage forespørgsler for dette område. Fjern markering for at deaktivere midlertidigt — foretrækkes frem for sletning. |
| Området kræver påvisning | Alle forespørgsler i området håndteres manuelt med påvisning. Medfører stor arbejdsbyrde. |
| Synkroniser geometri automatisk | Geometri fra den valgte featuretype uploades automatisk og overskriver interesseområdet på ler.dk. |
| Vælg featuretype | Den tabel der bruges til automatisk definering af interesseområdets geometri. Dropdown-listen viser kun featuretyper der på forhånd er konfigureret til formålet af Geopartner. |

Knapperne nederst gemmer ændringer og kan gennemtvinge en øjeblikkelig synkronisering. Tidspunktet for seneste synkronisering vises og bør altid være under 24 timer gammelt ved automatisk synkronisering.
Kortvisning
Kortet nederst viser interesseområdet geografisk. Huller i interesseområdet er typisk et resultat af automatisk beregning ud fra ledningsoplysningerne.
