Skip to content

Graveassistent

Forfatter: Lars Klindt, Henrik Brændskov Larsen

Hvad er Graveassistent?

Graveassistent er et tilkøbsmodul til Map Connect, der håndterer og konverterer ledningspakker fra LER-graveforespørgsler. Modulet modtager zip-filer med GML-data fra ler.dk og konverterer dem til geografiske formater, der kan bruges i CAD, GIS og GPS-udstyr. Alle importerede forespørgsler samles på et fælles oversigtskort, der er tilgængeligt for alle brugere i organisationen.

Oversigtskort, Map Connect Graveassistent
Oversigtskort, Map Connect Graveassistent

Hvad kan Graveassistent bruges til?

  • Import af ledningspakker – hent LER-besvarelser som zip-fil fra ler.dk og importer dem direkte i Map Connect.
  • Konvertering af GML-data – ledningsdata konverteres automatisk og vises i kortet; eksport til CAD, GIS, Maskinstyring og GPS-formater er mulig.
  • Delt overblik – alle importerede graveforespørgsler er synlige for hele organisationen på et fælles kort.
  • Udløbsadvarsler – forespørgsler, der har overskredet gyldighedsperioden, markeres tydeligt, så du undgår at grave på et udløbet grundlag.

Aktiver Graveassistent

  1. Log ind på Map Connect med det link, der er udleveret af Geopartner.
  2. Klik på Graveassistent-ikonet i Map Connect-menuen.

Map Connect-menuen - baggrundskort Map Connect-menuen - Graveassistent


Importer ledningspakke

Når Graveassistent er aktiveret, vises importskærmbilledet med det samme:

Map Connect Graveassistent, klar til brug
Map Connect Graveassistent, klar til brug

Hent ledningspakken i din internetbrowser fra ler.dk, og træk zip-filen til dropfeltet i Graveassistent. Graveassistent konverterer automatisk din ledningspakke og viser resultatet i kortet.


Oversigt over lag

Der er i Graveassistenten adgang til forskellige lag der viser indholdet af de data du tidligere har importeret (ledningspakker). Lagoversigten herunder giver dig en introduktion af de lag og lagenes indhold som du vil finde i Map Connect ved aktivering af Graveassistent.

Lagoversigt
Lagoversigt

Graveforespørgsel

Laget viser tidligere importerede graveforespørgsler. Udbredelsen af området udgør den geografi der er indtegnet ved graveforespørgslens etablering på LER system. Graveforespørgslen indeholder detailoplysninger som kan ses ved at bruge kortløsningens info funktion

Importerede graveforespørgsler
Importerede graveforespørgsler

Ved klik med info funktionen fremsøges detailoplysninger på den importerede graveforespørgsel. Listen herunder giver en oversigt over de oplysninger der er aktiveret ved standardopsætning af løsningen.

  • Bemærkning - Den bemærkningstekst der er angivet ved etablering af graveforespørgslen.
  • Graveperiode fra - Den dato der angiver startperiode for graveperiode.
  • Graveperiode til - Den dato der angiver slutperiode for graveperiode.
  • Forespørgselsnummer - Det tildelte unikke løbenummer for graveforespørgslen.
  • Uploaded - Angiver hvornår ledningspakken er importeret i Graveassistent.

Punkter, linjer og flader (3 lag)

Laget viser de udleverede ledningsoplysninger med 3 lag (punkter, linjer og flader) – alle tre lag udgør geometri for de af ledningsejernes udleverede ledningsbesvarelser. Punkter, linjer og flader indeholder detailoplysninger som kan ses ved at bruge kortløsningens info funktion

Udleverede ledningsoplysninger
Udleverede ledningsoplysninger

Ved klik med info funktionen kan fremsøges ledningsoplysninger fra de udleverende ledningsejere. Listen herunder giver en oversigt over de oplysninger der er aktiveret ved standardopsætning af løsningen.

  • Objekttype - Forsyningsart
  • Uploaded - Angiver hvornår ledningspakken er importeret i Graveassistent.
  • Udv. materiale - Udvendig materialetype.
  • Driftsstatus - Driftsstatus på den indberettede ledning.
  • Forespørgselsnummer - Det unikke løbenummer på LER forespørgslen.
  • Ledningstransporttype - Beskrivelse af ledningens transporttype (specielt for afløbsledninger).
  • Tværsnitsform - Beskrivelse af ledningens tværsnitsform.
  • Nøjagtighedsklasse - Ledningsens oplyste nøjagtighedsklassifikation.
  • Fareklasse - Ledningsens fareklassifikation.
  • Etableringstidspunkt - Ledningens etableringstidspunkt. NB: Der er forskel på ledninger der er digitaliseret før og efter 2023.
  • Type supplerende info - Supplerende info, bemærkning, kommentarer mm.
  • Telefonnummer - Kontaktoplysning til ledningsejer (Teknisk kontaktperson)
  • Mailadresse - Kontaktoplysning til ledningsejer (Teknisk kontaktperson)
  • Gyldig til - Ledningsoplysningernes gyldighedsperiode som fastsættes af ledningsejer.
  • Ledningsejer - Her anføres navnet på ledningsejer.

Se ledningspakker

Klik på feltet Vælg eksisterende forespørgsel for at se tidligere importerede og databehandlede ledningspakker. Listen over allerede importerede ledningspakker vises.

Vælg ledningspakke til visning i kort
Vælg ledningspakke til visning i kort

Vælg den ønskede ledningspakke. Detailvisningen vises i Graveassistent til venstre, og kortet til højre opdateres med de ledningsinformationer, der udgør den komplette ledningspakkes indhold.

Detailvisning af ledningspakke
Detailvisning af ledningspakke

Eksporter ledningspakke

Der er mulighed for at eksportere data i en række geografiske dataformater.

Eksport af ledningspakke
Eksport af ledningspakke

Vælg ledningspakken i Graveassistent og tryk på knappen Eksport. En dialog guider dig til eksport i det ønskede geografiske dataformat.